Godt nytår og pas godt på jeres it-isenkram

Det nye år er kommet og gad vide hvad det bringer af nye sikkerhedstrusler, hacking og fatale fejl, som f.eks. de mistede CD’ere med persondata i England.

Mit bedste bud på overskrifter i det nye år:

– Virksomheden XY hacket og mister milliard omsætning
– XY kommune mister CD med personfølsomme data
– Hacker værktøjer installeres automatisk på nye computere
– OLPC computeren rammes af sin første virus
– Computerbrugere ligeglade med simpel sikkerhed

Måske nogle meget flyvske overskrifter, men de kommer på et tidspunkt 🙂 Kom med dine bud på hvad der sker i det nye år…

1981 tilstande…?

Det kan da ikke passe, at en leverandør af systemer til betalingskort ikke har lært noget af fortiden..??

Når IKEA’s kontokort (formodentlig kun i Sverige) bruges til betaling, så skriver den lige kreditkortnummer og personnummer på kvitteringen! (Snippet fra www.smp.se)
Jamen, hva dælen….?

Nu er der jo begrænsede oplysninger i artiklen, men der ligger helt klare retningslinier mht. udprint af kreditkortnummer, hvis det er VISA/Mastercard/Diners kort og derfor skal IKEA bare følge dem.

Spændende og se om historien kommer til Danmark i nær fremtid, må da straks en tur i IKEA og oprette er kort 🙂

Bilsyn part 1

Raketten var til syn i dag….Desværre dumpede den på skævbremsning på 1. aksel, så den skal lige ha’ kontrolleret bremserne foran før end den skal en tur til synsmanden igen – øv…En gammel bil skal jo passes og plejes, så den skal en tur forbi Fiat værkstedet og få tjekket bremser og skiftet et helt dødt motorophæng. Synsmanden bemærkede også at tanken er utæt – grrrr… Endnu en udgift….Satser på omsyn allerede fredag morgen, så part 2 af bilsyn opdateres fredag 🙂

Endelig bestilt ny internetforbindelse

Efter en lille måned uden internet hjemme var det på tide, at få bestilt bare et eller andet hul igennem til internettet. Lidt søgning frem og tilbage på de forskellige udbydere af internet og telefoni endte med Fullrate, som det bedste alternativ hvad angår hastighed og pris på hhv. telefoni og internet.

Nu er jeg spændt på at se om det så spiller eller ej.. Telefonidelen er mest spændt på at se i aktion – det skal nok lige passe, at vores gamle telefoner ikke lige dur helt optimalt med udstyret.

Glæder mig til at se internettet fra Valby 🙂

iPod og fejl/mangler

Gad vide om Forbrugerklagenævnet har tænkt over, at der nok sælges væsentlig flere iPods end andre mærker…? Forholdet “1 ukendt mp3-afspiller” til “5 iPods” er nok meget passende 🙂

Citat fra Politiken 10/10-07:
»Vi ser en overrepræsentation af iPods i forhold til andre mp3-afspillere. Hver gang vi har en klage over en almindelig mp3-afspiller, har vi fem klager over iPods, og det vil vi selvfølgelig gerne i dialog med producenten om«, siger fuldmægtig i Forbrugerklagenævnet, Pernille Mahler Larsen.