Blev lige gjort opmærksom på, at der var ged i min blog. Finder snart et nyere og smartere udseende på sitet.
Månedsarkiv: marts 2008
Hvem dælen er det?
Vægt: 3500
Længde: 51
Lydstyrke: ret svag 🙂
Standbytid: 18 timer
Far til en lille pige
Taxabonen siger afhentning fra Absalons plads 13:32 og bopæl 13:46. De næste par timer gik lige pludselig meget hurtigt og konens veer tog til i styrke, men hospitalet ville ikke se os før end de varede omkring 1 minut (forsøgte at overbevise dem om, at konens første fødsel altså var overstået på 4 timer!).
Troligt målte vi hyppighed og længde af veerne – 50 sekunders længde og endnu en opringning til hospitalet. Selvfølgelig havde der lige været vagtskifte på fødeklinikken, så de vidste intet om det sidste opkald 🙁 Jordemoderen sagde vi bare kunne komme derud.
Raketten (aka. Den lille røde bisse, Fiaten, Racerbilen) fik klampen og gad vide om der overhovedet findes en begrænser i sådan fætter 🙂 Folehaven -> motorvejsstart…. Aaarrrghhhh… vejarbejde og 3 spor snævre ind til 1!!!!! Hvad dælen gør man med en kone der har cirka to vejrtrækninger inden presseveerne begynder og motorvejen ikke er option??
Total BS beslutning – skarpt højresving og en alternativ rute køres, som heldigvis viste sig at være væsentlig hurtigere end motorvejen (thanks for nothing Krak.dk….).
Køreturen var overstået og målet var indenfor rækkevide, men konen begynder nu at få presseveer……..Heldigvis kommer der en sygeplejerske (måske en jordemoder) gående og spørger om vi ikke liiige skal have en hånd. Joooo tak skal du have 🙂 (lige et godt råd til andre der ser en fødende kvinde der bare skal ind på et sygehus – kom aldrig med gode råd eller spørgsmål, tag selv fat hvor det kunne tænkes at hjælpe den pågældende!).
Endnu en jordemoder kom heldigvis ind ad samme opgang som os og hun fattede vist med det samme, at hvis hun ikke liiige hjalp os lidt, jaaa så var der sgu født et barn i enten venteværelset eller elevatoren 🙂 Tju-hej-vilde-dyr ned ad gangen i kørestol og ind på en fødestue klokken 15:30 og efter et par presseveer var lille Astrid født klokken 15:35:-)
Der skal lyde et stort TAK til alle de hjælpsomme sygeplejersker og jordmødre på Hvidovre Hospital (både dem på arbejde og dem der rent faktisk havde fri), der hjalp os ind på den rette stue 🙂
Moralen fra jordemoderen var, at næste gang komme vi til jer! 🙂